Forside IFA IFA 2011

Her er LGs nye flagskib til stuen


LW540N kommer med Cinema 3D, der leverer en mere behagelig og flimmerfri 3D-oplevelse med lette briller, der aldrig skal oplades eller have batterier.


Her er LGs nye flagskib til stuen


LW980W kombinerer Nano LED-teknologi, Smart TV og Cinema 3D i veldesignet pakke på op til 55 tommer. Leverer en helt uovertruffen tv-oplevelse, lyder praleriet fra LG.


Der skal ikke herske tvivl om, at LG er stolte af sin Cinema 3D-teknik, der ifølge firmaet selv leverer  en mere behagelig og flimmerfri 3D-oplevelse i sofaen. Teknologien gør det muligt at se 3D med 1080i-opløsning, og har blandt anden den fordel, at brillerne hverken kræver batterier eller opladning, og så kan du kigge på skærmen i længere tid uden at blive træt i øjnene ? også fra meget skæve vinkler.


Nu finder Cinema 3D-teknologien så et hjem i LGs nye flagskib til de danske stuer, LG LW980W, der fås i størrelsen 47 og 55 tommer. LW980W er firmaets første skærm med Nano LED-teknologi, Smart TV og Cinema 3D i én pakke. Nano LED-teknologien består af en tynd film, der lægges over skærmen, og leverer en bedre spredning af lyset fra de 2300 LED-lamper. Resultatet er, ifølge LG, et blødere og mere jævnt billede med øget kontrast og bedre sortniveau samtidig med at det giver mulighed for et tyndere design.


?Den nye generation inden for Cinema 3D og lanceringen af den baggrundsbelyste LED-tv-model LW980W med helt fantastisk billedkvalitet viser, at vi virkelig mener det alvorligt med vores satsning på denne revolutionerende nye 3D-teknik,? siger Thomas Wering, der er nordisk markedschef for Home Entertainment hos LG Electronics Nordic. ?Med den videreudviklede Cinema 3D-teknik kan vi tilbyde vores kunder en helt uovertruffen tv-oplevelse, som de desuden kan nyde sammen med venner og familie, da det ikke koster meget at købe ekstra briller,? siger han.



LW540N kommer med Cinema 3D, der leverer en mere behagelig og flimmerfri 3D-oplevelse med lette briller, der aldrig skal oplades eller have batterier.


Er du ude efter et stuealter, der ikke har lige så stor negativ indvirkning på bankkontoen, så er LG på vej med LW540N i størrelserne 42 og 47 tommer. Her får du et supertyndt tv med ramme i børste sort finish, der ifølge LG ?bliver et dekorativt indslag i alle typer hjem og miljøer.?


LG LW980W koster henholdsvis 26.000 og 18.000 kroner, mens LW540N-skærmene kan købes for 13.000 og 9.000 kroner


Kort om LW980W
– Cinema 3D
– NANO FULL LED
– 2D til 3D-konvertering
– LG Smart TV med underholdning on-demand fra blandt andet Viaplay, SF Anytime, TV4 og Headweb, – – 3D-portal og weblæser
– Magic Motion-fjernbetjening
– Wide Viewing Angle
– MCI 1000 Hz
– HDMI 1.4 ARC
– Der medfølger syv par 3D-briller
 
Kort om LW540N
– Cinema 3D
– LED Plus
– 2D til 3D-konvertering
– Wide Viewing Angle
– HDMI 1.4 ARC
– MCI 400 Hz
– Der medfølger syv par 3D-briller

Annonce