Forside Nyheder

TV 2 på udsalg hos Boxer


 


TV 2 på tilbud


Boxer halverer nu prisen for TV 2 det første år for a la carte kunder, i forhold til tidligere udmeldte priser.


Fra næste år bliver TV 2 betalingskanal. De fleste TV-seere skal ikke gøre noget aktivt, for fortsat at se med. Det er de kabel-tv og satellit-operatører som fortsat tilbyder kanalen i grundpakkerne.


Men for husstande med egen antenne, incl. fritidshuse og campingvogne, er der brug for et Boxer abonnement for fortsat at se med. Enten et Boxer abonnement hvor der følger flere andre betalingskanaler med, eller et TV 2 a la carte abonnement (TV 2 alene).


 


Boxer halverer a la carte prisen


Det var ventet at Boxer ville komme med forskellige introduktionstilbud til de TV-seere som har egen antenne og nødig vil undvære TV 2 fra næste år.


Den 3. oktober lancerer Boxer et introduktionstilbud, hvor tv-seerne for bare 199 kr. fortsat kan se TV 2 det første år. Prisen er alt inklusive. Det er under halv pris.


?Vi vil gerne give et helt særligt tilbud til dem, som stadig ønsker at se TV 2 og ikke andre betalingskanaler via antenne fra januar, og det gør vi ved at tilbyde dem TV 2 til mindre end halvdelen af normalprisen,? siger adm. direktør, Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S, der understreger, at tilbuddet omfatter et begrænset antal abonnementer.


Fra 1. april 2012 vil Boxer også sende TV 2 i HD. Det forlyder ikke om tilbudet her også vil give adgang til den udgave af kanalen.


 

Annonce