Forside Nyheder

Sonus Faber Guarneri Evolution


 


Har du 110.000 kroner til nyt grej, så er Sonus Faber Guaneri Evolution en raffineret højttaler i både form, finish og funktion.


“En sjælden gang opstår en lydformidler så forfinet til mindste detalje, at det ikke giver mening at fordybe sig i andet end helheden.”


Sådan indledes pressemeddelelsen på den seneste højttaler fra Sonus Faber. Og den fortsætter:


“Sonus Faber Guaneri evolution er så raffineret en højttaler i både form, finish og funktion, at den øjeblikkeligt hensætter betragteren til en tilstand af forundring, beundring, betagelse?”


 



 


Selve navnet Guaneri evolution skal ses som en hyldest til den legendariske violinbygger Giuseppe Guarneri del Gesù, hvis præcise værker tydeligt afspejles i Guaneri evolution perfektion.


Guaneri evolution gentager konceptet fra sin forgænger og fusionerer med formsproget fra Amati Futura: Et akustisk instrument, der lever i et miljø og bliver en del af det – som varetager funktionen både som en enestående kilde af musik og et ualmindeligt smukt møbel!


Toppen og bunden af Gurneri evolution består af massivt CNC bearbejdet Avional (en aluminiumlegering) der sammen med en indbyrdes mekanisk kobling danner et ekstremt stabilt exoskellet (ydre skellet).


Kabinettet er fremstillet af et stort antal, individuelt udvalgte, stykker træ. Disse anbringes nøje i forhold til hinanden, henblik på bedst mulig resonanskontrol. I Guaneri evolution findes også, som i Amari Futura, en Tuned Mass Damper – kendt fra motorsporten og højhuse – for ekstrem resonans- kontrol. En cocktail af ædelt håndværk og højteknologi, der tilsammen danner et af industriens bedste kabinetter.


Guaneri evolution er udstyret med en ny 7″ bas/mellemtone (i forhold til forgængerens 5″) med cellulosemembran.


Membransammensætningen stammer fra “The Sonus Faber” – Sonus Fabers absolutte flagskib. Her indgår eksotiske materialer som papyrus, Kapok (verdens letteste naturligt forkomne fibre) og Kenaf (i familie med hamp) – alt sammen nøje udvalgt for at afstemme enheden præcist.


Diskanten stammer fra Ragnar Lian og er udstyret med en 29 mm silkemembran. Begge enheder at viskose-elastisk afkoblet fra kabinettet.


I kolonnerne er implementeret et system af LVT (Low Vibration Transmission) mekanisk afkobling. I bunden af piedestalerne hjælper en CNC bearbejdet stålplade den ikoniske kile af italiensk marmor med yderligere med at kontrollere uønskede resonanser.


Fronten af Guaneri Evolution kan dækkes af et “fontstof” bestående af tynde tråde, der giver et absolut minimalt aftryk på lyden. En designmæssig gimmick der går igen i piedestalerne og danner en æstetisk helhed.


Sonus Faber Guaneri evolution (incl. piedestaler) 108.990 kr./sæt.


Leveres i rød- eller grafitfarvet violinfinish.


 




 


Kilde: Interceptor Audio presse

Annonce