Forside Nyheder

Panasonic vil sælge mobiler i Europa


Panasonic vil sælge Android-mobiler i Europa. De første ankommer til foråret.


 


Panasonic vil sælge mobiler i Europa


Den japanske elektronikgigant vil igen ind på markedet for mobiltelefoner, og vil fokusere på Googles Android-operativsystem.


Måske vil du allerede næste år opleve smartphones fra Panasonic på de danske butikshylder. Den japanske elektronikgigant vil igen lave mobiltelefoner og blandt andet sælge dem i Europa. Det skriver Reuters.


Panasonics kommende mobiler vil være baseret på Googles Android-operativsystem, og firmaet forhandler pt. med teleselskaber for at komme ud i tilpas bred distribution. De første mobiler forventes klar i løbet af foråret og vil allerede kunne afsløres på CES 2012-messen i Las Vegas til januar.


Panasonic har tidligere solgt mobiltelefoner i Europa, men trak sig ud af markedet tilbage i 2005, blandt andet på grund af hård priskonkurrence.


Det forventes, at Panasonic også vil kaste sig over tablet-markedet, ja, faktisk har firmaet allerede lanceret den robuste Toughpad A1 Android-tablet.


Her på Recordere.dk glæder vi os til at tjekke mobilerne fra Panasonic, og håber på at opleve dem enten på CES eller på Mobile World Congress i Barcelona til februar.

Annonce