Forside Nyheder

B&W opdaterer Mini Theatre-serien


Bowers & Wilkins har opdateret M-1-højttaleren og PV1-subwooferen. De kan købes sammen som pakkeløsningen MT-60, men prisen er endnu ukendt.


 


Nu kan du få fremragende surround og lækkert, kompakt i stuen med Bowers & Wilkins opdaterede Mini Threatre-systemer.


Bowers & Wilkins er kendt for at levere lyd i verdensklasse, men firmats højttalere er ikke altid lige stuevenlige. Vil du have den gode lyd, men gider ikke de firkantede kasser, så er englændernes Mini Theatre-højttalere et rigtig godt kompromis.


Den kompakte og elegante M-1  kom på markedet tilbage i 2006, og nu er det blevet tid til at to-vejshøjttaleren får en opgradering. B&W har finpudset designet og givet højttaleren nye enheder, nyt delefilter og en integreret fod i børstet aluminium (http://blog.bowers-wilkins.com/speakers/home-theatre/take-hollywood-home-new-mini-theatre-series/).


 



Bowers & Wilkins PV1D-subwoofer har fået ny indmad, display og touch-knapper. Prisen er 12.000 kroner.


 


Du kan få fem eksemplarer af de nye M-1-højttalere sammen med B&Ws ASW608-subwooefer i den nye pakkeløsning, der hedder MT-50. Vi kender ikke prisen, men hos Hi-Fi Klubben står subwooferne i 3.400 kroner, og de nye M-1-højttalere i 1.600 kroner per styk.


Skal det være virkelig godt, så skal du dog op og investere i MT-60-pakken, der inkluderer den nye, opdaterede udgave af den ikoniske PV1-subwoofer. Den nye model hedder PV1D og er blevet opgraderet med forbedrede 8-tommer enheder og et digitalt 400-watt forstærkermodul. Subwooferen har nu også en indbygget OLED-skærm og berøringsfølsomme knapper, der giver adgang til indstillinger og fintuning af lyden.


Hi-fi Klubben har PV1D til 12.000 kroner, men først levering til april.


Vi kender endnu ikke priserne på pakkeløsningerne MT-50 og MT-60.

Annonce