Forside Nyheder

Musical Fidelity M1 Clic får iPhone og iPad styring

 


 


Streaming-afspilleren M1 Clic har vægt på hifi-kvaliteterne, men nu også med kontrol via iPhone, iPad og iPod Touch.


Musical Fidelity har netop udgivet iOS apps til fuld betjening af Eisa-vinderen M1 Clic. Med disse apps får du fuld betjening af produktets faciliteter – såvel betjening af netværks-afspilleren, volumen og indgangsvalg, og ændring af indstillinger. Har du flere M1 Clic afspillere, kan app’en fungere som en central styring af et zone-baseret multirums-system.


M1 Clic er et streaming-produkt med vægt på seriøse hifi-kvaliteter. Netværks-afspilleren understøtter op til 24 bit filer, og indeholder en D/A konverter der er taget direkte fra den anmelderroste M1 DAC. Derudover fungerer M1 Clic som forforstærker, med tre digitale og tre analoge indgange. Sammen med et sæt aktive højttalere, eller en effekt-forstærker og almindelige højttalere, kan M1 Clic fungere som hjertet i et vellydende, moderne og kompakt anlæg. Læs mere om det her!


 


iOS Apps


App betjeningen er fuldt synkroniseret med display menuen på afspilleren, så du frit kan skifte mellem at betjene apparatet med app’en eller med den medfølgende fjernbetjening. En god detalje i app’en er at den altid på forsiden viser fil-format og bitrate af den fil der afspilles, så du aldrig er i tvivl om om du har valgt den rigtige version, hvis du har forskellige filformater i dit system.


App’en findes i en iPhone/iPod version og en iPad version. Begge er gratis og tilgængelige i Apple App store nu.


iPad version og iPhone/iPod version


 




 


 


 



Kilde:
KC Audio distribution

Annonce