Forside Nyheder

Star Trek: The Next Generation – nu i HD


 


Med helt nye, genskabte digitaleffekter er der god grund til at springe eventuelle genudsendelser af Star Trek: The Next Generation over og købe den på Blu-ray i stedet.


Der er ikke helt tale om en George Lucas-agtig “Greedo-skyder-først”-omvæltning. Men der er alligevel blevet ryddet så meget op i det visuelle på Blu-ray-versionen af Star Trek: The Next Generation, at enhver Science Fiction-fan lige bør kigge efter en ekstra gang.


Billedsiden på serien, der i september kan fejre 25-års jubilæum, har fået et gevaldigt løft ind i HD-verdenen. Det er naturligvis primært på de digitale effekter, man kan se forskellen, da disse er blevet genskabt fra bunden med brug af ny teknologi.


Traileren til Blu-ray-udgaverne af de to første sæsoner blev vist frem på den netop overståede Comic-Con-konference i San Diego. Du kan se den herunder, hvor det er helt tydeligt, at digitaleffekterne ikke ligner noget, der er lavet i 1987.


Blu-ray-skiverne rammer de første butikshylder på tirsdag.


 


Annonce