Forside Nyheder

Ny Oppo topmodel blu-ray på vej


Billede twittet fra Cedia-udstillingen i USA af Home Theater Review


 


Oppo er på vej med to nye blu-ray afspillere, der byder på 4K og andre forbedringer.


Flere medier og forums er begyndt at lække informationer om nye Blu-ray afspillere fra Oppo. En bruger på AVS Forums samler informationerne i denne tråd.


Modellerne hedder Oppo BDP-103 og BDP-105, og de byder på flere nyheder for entusiasten. Der er dog også mange ligheder med den nuværende BDP-95.


En af nyhederne er at Oppo blu-ray nu kommer med 4K-opskalering. Så har du allerede anskaffet en 4K-projektor eller TV, eller overvejer at gøre det i nærmeste fremtid, så er her endnu en mulighed for at løfte kvaliteten af eksisterende blu-ray-film. I en senere artikel vender vi tilbage til hvordan det er muligt at hente mere billed-information ud af (nogle) blu-ray film.


Ifølge den danske importør af Oppo ventes BDP-103 til landet i oktober, mens BDP-105 kommer i det nye år. Vi har ikke nogen prisindikationer endnu, men vender tilbage når der er mere nyt.


 


Features


De to modeller deler ifølge AVS Forums disse nyheder:



  • Seneste generation QDEO processor med 4K opskalering
  • 2×2 HDMI. To HDMI inputs; To HDMI outputs.
  • HDMI på fronten understøtter MHL (Mobile High-Definition Link), hvor
    smartphones kan overføre deres skærmbillede til TV, og det kan også
    bruges til udvidelser (som ROKU stick).
  • Seneste Netflix med understøttelse for 1080p video, multi-channel audio, 
    undertekster og sprogvalg.
  • Gracenote for album art, informationer om artist, album, musiknumre
    fra CD, SACD mv. 
  • Eject-knap med bagbelysning.
  • Slut med analoge video-udgange.

Og topmodellen BDP-105 får yderligere disse features:



  • Ingen blæser. Modsat BDP-95 er den helt lydløs.
  • Hovedtelefon udgang.
  • Asynkron USB DAC
  • Indgange for digital optisk og digital coax
  • XLR udgange (rigtigt placeret).

Annonce