Forside * Nyheder

Lang bindingsperiode hos HBO


 


Særligt på et punkt adskiller HBO sig væsentligt fra Netflix: De vil binde kunderne i enten 6 eller 12 måneder.


Der er nærmest flere forskelle, imellem HBO og Netflix, end der er ligheder.


På indholdssiden vil HBO fokusere på egne serier, også de nyeste, krydret med indhold fra partnere. Dette står i kontrast til Netflix, der byder på et bredt indhold af ældre film og TV-serier, men stort set ikke har noget nyt indhold.


Kvalitetsmæssigt er der også forskelle. Netflix streamer i op til 1080P med max. 5 Mbit/s, mens HBO ventes at begrænse kvaliteten til 720P til gengæld for en højere bitrate på 5,5 Mbit/s.


Hvor HBO teknisk set starter helt fra bunden i Norden, så ankom Netflix med en etableret tjeneste hvor alle faciliteter var på plads.


Så Netflix bliver svær at slå når det kommer til afspillere, altså enheder der benyttes til at tilgå streaming-tjenesten. HBO Nordic har bygget en ny tjeneste op i Norden, så de starter forfra med TV-apps og afspillere. Så de vil ikke kunne lokke kunder ind via “op til” 800 forskellige afspiller-enheder (internationalt) som Netflix kan.


Så man kan sige at der er flere forskelle end ligheder, imellem de to amerikanske kæmper. De bør derfor mere ses som to vidt forskellige bud på nyt indhold til dit TV, end ses som konkurrenter der lægger op til et enten/eller valg.


 


Lang bindingsperiode hos HBO


Særligt på et punkt lægger HBO sig meget langt fra Netflix.


Netflix ikke har ingen bindingsperiode. Man tegner blot et abonnement, betaler for en måned ad gangen, og så opsiger man abonnementet når der ikke er brug for det mere.


HBO vil derimod operere med lange bindingsperioder. På Twitter skriver de at abonnementet løber for 6 måneder ad gangen, mens de på Facebook skriver at der er en bindingsperiode på 12 måneder.


Forskellen skyldes variationer de enkelte nordiske lande. I Danmark er det “kun” 6 måneder binding, mens det i Norge angiveligt bliver med hele 12 måneders binding.


YouBio følger Netflix og får heller ingen binding, oplyser Yousee til recordere.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.