Forside Indhold og distribution Film

YouBio lancering, pris og indhold


Ny boks til YouBio, som alle kan bruge til at modtage streaming-tjenesten. Foto: recordere.dk


 


Opdateret kl. 15:15 med faktaboks og mere om indhold


Så har YouSee løftet sløret for flere detaljer om streaming-tjenesten YouBio, og prisen bliver højere end konkurrenterne.


Prisen bliver højere end konkurrenterne, til gengæld er der ikke udsigt til forsinkelser i forhold til planerne for YouBio. Det afslører YouSee i dag overfor Berlingske Business.


YouBio er en direkte konkurrent til streaming-tjenester som Netflix og Viaplay, samt HBO afhængig af hvilket indhold de får udover deres egne tv-serier.


Den danske SVOD-tjeneste (Subscription Video On Demand) for abonnementsbetalte film og tv-serier, YouBio, bliver til gengæld ikke markedets billigste. YouSee holder fast i deres oprindelige pris, som bliver 99 kr/måned.


“99 kroner er det tal, vi hele tiden har ligget på, og som vi har besluttet at holde fast i. Det gør ikke noget, at vi er lidt dyrere end de andre, for vi vil gerne signalere, at vores produkt er et premium-produkt. Det vi tilbyder, kan vi sagtens forsvare at tage en tyver ekstra for”, fortæller vicedirektør i YouSee Ulf Lund til Berlingske Business.


Indholdet bliver bredere og nyere end eksempelvis Netflix.


?YouBio får et bredere indhold end det, man får hos de serieproducenter, der lancerer egne abonnementstjenester, og et nyere indhold end de tjenester, der primært slår sig op på et stort udvalg af ældre film. Det placerer os i midten af markedet, hvor den store efterspørgsel vil være,? fortalte Ulf Lund senere på dagen i en pressemeddelelse.


 


Pris og tilgængelighed


YouBio lanceres i uge 48, den uge der starter med mandag d. 26. november. Det bliver en tjeneste for alle, ikke kun kunder på YouSee kabel-tv. En af mulighederne for at se YouBio bliver en ny prisvenlig boks (billedet ovenfor) som blot skal tilsluttes internet (wifi eller kabel) og TV.


YouBio-boksen kommer til at koste kr. 495,- og der bliver mulighed for en måneds prøveabonnement på YouBio.


 







Fakta om YouBio


Som abonnent vil man få adgang til en blanding af ældre katalog-titler og nye film og serier, bl.a. i kraft af et samarbejde med C More, der er Skandinaviens største udbyder af film-kanaler. C More råder over de dyre rettigheder til første tv-visning af spillefilm fra fire af de største Hollywood-studier og en lang række tv-serier fra de store amerikanske producenter, herunder HBO.


YouBio bliver tilgængelig over hele landet uanset bredbåndsudbyder.



  • Anbefalet hastighed 4 Mbit/s.
  • Maks. billedopløsning: 1080p (HD)
  • Pris: 99 kr. pr måned. Ingen bindingsperiode (gratis prøveperiode)
  • Platforme ved lancering: web, iPhone, iPad, YouBio Boks
  • Platforme på vej: Android, Smart tv fra Samsung, LG m.fl.
  • YouBio Boks kobles direkte til tv via HDMI-kabel. Pris 495 kr.

 


Eksempel på indhold


Eksempler på indhold inkluderet i abonnement ved lancering i uge 48


Tv-serier


    Game Of Thrones ? sæson 2
    Boardwalk Empire ? sæson 3
    True Blood ? sæson 5
    Dexter ? sæson 7
    Falling Skies ? sæson 2
    Weeds ? sæson 8
    The Borgias ? sæson 2
    The Newsroom ? sæson 1
    Girls ? sæson 1 (+ sæson 2 fra medio januar, dagen efter USA-premiere)
    Banshee ? sæson 1 (til januar dagen efter USA-premiere)


Film


    Mission: Impossible 4 ? Ghost Protocol
    Min søsters børn vælter Nordjylland
    Drive
    Cowboys And Aliens
    The Girl With The Dragon Tattoo
    Rise Of The Planet Of The Apes
    Superclásico
    10 timer til Paradis
    Rio
    Tømmermænd i Thailand

Annonce