Forside * Nyheder

Mac-salget styrtdykker


Onsdag aften dansk tid afleverede Apple sit kvartalsregnskab for det vigtige 1. kvartal i deres regnskabsår, der blandt andet indeholder julesalget ? normalt Apples stærkeste periode.


Og det var da også endnu et super-regnskab, som Apple kunne præstere. Men der var lige en enkelt ting, som flere medier bed mærke i, da tallene blev offentliggjort. Hvor der er stigning over det meste af linjen, er der to Apple-produkter, der er hastigt på vej ned. Det ene produkt er iPod, hvis salg er faldet støt hen over de seneste par år.


Men ganske overraskende er salget af de forskellige modeller af MacBooksog iMacs også på vej ned. Der blev kun solgt 4.1 millioner Mac?er i forhold 5.2 millioner sidste år. Det er et fald på over 20%, hvilket er noget af et dyk. Det er ellers ikke så længe siden, at Apple kunne proklamere, at de var det mest solgte computermærke i hjemlandet USA.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.