Forside Nyheder

Samsung leverede et brag af et show i New York


Foto: recordere.dk


 


Produktlanceringer er der mange af på et år, og alle de store producenter vil gerne overgå hinanden i hype og bravado.


Ét var, at selve showet var baseret på Broadway-stilen med Radio City Music Halls sædvanlige orkester til at levere akkompagnementet, og at alle funktionerne på telefonen blev præsenteret med manuskriptskrevne teaterscener med skuespillere fra de omkringliggende Broadway-teatre.


 





Foto: recordere.dk



 


Et vink med en vognstang


Men der var noget andet, der fik alle mediefolkene i salen til at spidse ører. Og det var måden, Samsung valgte at præsentere enkelte features på.


For eksempel, da de præsenterede de netværk, som Samsung Galaxy S4 kommer på. Der blev smækket en lang liste op på skærmen, hvorefter salen fik at vide, at der simpelthen bare ikke var nogle mobilnetværk, den ikke var kompatibel med. Bum. “Bite Me, Apple” som en journalist udbrød ved siden af Recorderes udsendte reporter. Der var langt til en mørk sal i Cupertino.


 





Foto: recordere.dk



 


En hilsen til Kina


Eller hvad med scenen, hvor oversættelsesfunktionen på Galaxy S4 blev præsenteret, og hvor der blev spurgt på amerikansk engelsk og svaret på kinesisk? Der var ikke en kæft, der forstod, hvad der blev sagt – undtagen alle de kinesiske journalister, der skraldgrinede. Sådan anerkender man et marked, der er vigtigt for én, når man nu ikke kunne lokke alverdens journalister til Beijing.


Så gjorde det måske ikke så meget at den topchef, Samsung altid sender til disse events, JK Shin, stadig ikke taler særlig godt engelsk.


Den slags shows har en effekt. Der var stormløb på hands-on-demonstrationerne efterfølgende. Her overhørte overtegnede journalist endnu en Apple-bemærkning fra en begejstret, amerikansk journalist: “Your move, Apple.”

Annonce