Forside Nyheder

Her er Sonys konkurrent til Apple TV




PS Vita TV



 


PS Vita TV er en kombineret TV-boks og spillekonsol, der skal tage kampen op med Apple TV, og være extender for PS4.


Sony er klar med en ny PS Vita, uden skærm og kontroller. Istedet tilsluttes den det store TV, og så kan der ellers spilles spil fra VITA, PSP (PlayStation Portable) og PS1 (PlayStation 1).


Men samtidig er det også en TV-boks, for adgang til Film, TV- og streaming-tjenester.


Da Apple rygtes at arbejde med at udvide deres Apple TV med spil også, så må PS Vita TV ses som den hidtil største konkurrent til netop Apple TV.


PS Vita TV kan også arbejde sammen med den kommende PlayStation 4, og fungere som extender i et andet rum.


På den tekniske side har den en quad core ARM Cortex A9 CPU med 1 GB RAM og en IMG SGX543MP4+ GPU. Der er et PS Vita slot, et memory-kort slot, USB tilslutning, HDMI-udgang og en 10/100 Mbit/s netværksport. Dertil WiFi (B/G/N) og Bluetooth 2.1+EDR (A2DP,AVRCP,HSP,HID).


Til gengæld kan Sonys TV-boks ikke helt være med på video og lyd. Hvor Apple TV klarer Full HD video (1080P) så er PS Vita TV begrænset til 720P eller 1080i, og hvor Apple TV klarer Dolby Digital 5.1 lyd så er PS Vita TV begrænset til stereolyd (LPCM).


Herunder Sonys introduktionsvideo til PS Vita TV.


 


 



 


Pris og tilgængelighed


I første omgang lanceres PS Vita TV i Japan, hvor premieren er sat til d. 14. november. Det er ikke oplyst hvornår Sony begynder at sende den ud til resten af verden.


Prisen bliver omkring 600 kroner (omregnet) for konsollen alene, og 925 kroner (omregnet) for en pakke hvor der følger en DualShock 3 controller med.

Annonce