Forside Nyheder

Winamp lukker og slukker


 


Den tidligere så populære medieafspiller Winamp blev født i 1997. Nu er det snart slut.


Er du vokset op med PC, og har du spillet musik fra filer, så har du sikkert brugt Wimamp. Vi taler selvfølgelig om medieafspilleren der har været her i næsten hele internettets “voksen-liv”.


Winamp så dagens lys d. 21. april 1997. Udviklet af Justin Frankel og Dmitry Boldyrev i Nullsoft. Som musikafspiller blev den særligt populær sammen med den dengang spirrende fildeling af MP3-musik.


I dag findes Winamp til Windows, Mac (Beta), Linux og Android.


Men her 16 år og 7 måneder senere er det snart slut. AOL, der i dag ejer softwaren, har besluttet at lukke og slukke for Winamp.


Datoen for lukning er d. 20/12 2013.


Efter den dato er det både slut med udviklingen, og det vil heller ikke være muligt at downloade udgaverne mere. Så Winamp anbefaler at du henter nyeste version inden, hvis du gerne vil fortsætte med at bruge den lidt endnu.


Se mere på Winamp.


 


Opdatering: Der er nu startet en underskriftsindsamling, der beder AOL enten holde Winamp i live eller overdrage den til et Open Source community. Hvis du ønsker at deltage, kan der skrives under her.

Annonce