Forside * Nyheder

Salget af forbrugerelektronik falder også i 2014


Direktør for BFE, Laila Kelp Rasmussen


Salget af forbrugerelektronik falder også i 2014


Ingen CES uden et pressemøde fra brancheforeningen BFE. I Las Vegas kunne de fortælle at 2013 endte på indeks 94 for salg af TV, og det ikke ser meget bedre ud for 2014.


Igen i år var det direktør Laila Kelp Rasmussen der bød velkommen, og kunne fortælle om salgstallene for den danske forbrugerelektronik handel.


 



I 2013 blev der solgt ca. 500.000 nye TV, og prognosen for 2014 ser ud til at ramme ca. samme tal, men der er langt op til de 780.000 nye TV man solgte i 2009, men det tal var også ekstraordinært højt p.g.a. det analoge sluk.


BFE forventer kun 8% af de TV, der sælges i 2014 understøtter UltraHD. Det vil sige ca. 40.000 danske husstande forventes at købe et TV med 4K opløsning.



Flere skærme i de danske hjem


I de danske hjem har 50% af samtlige husstande nu mere end ét tv, og for  første gang er størstedelen af de TV der sælges over 42?.



TV og tablet / smartphones smelter sammen


BFE ser tendensen til Second Screen i Danmark, og flere og flere i Danmark sidder enten med deres Smartphone eller Tablet mens de ser TV. Og derfor er der flere i branchen, f.eks. Samsung, der laver samsalg, så man får en Tablet med når man køber et nyt TV.


 




Salg af Health & Fitness gadgets vokser markant


I Danmark voksede markedet for health & fitness gadgets, og på CES mængden af udstillere der viser disse gadgets steget med 40%. Alle de store fabrikanter er klar med deres egne produkter, og der findes et utal af mindre virksomheder som laver alle mulige forskellige gadgets til personligt velvære.



DAB kommer ingen vegne i Danmark


Det går ikke godt for udbredelsen af DAB i Danmark, og oven i det kommer det danske DAB net i udbud. Oven i det er konkurrencen fra Internet streaming nu blevet så stor, at folk tøver med at købe DAB radioer, og politikerne tøver med at lukke FM båndet, og derfor tror BFE ikke på en stigning i salget af DAB udstyr.


 




Medieforbruget stiger


Selvom den enkelte danskers TV kiggen på flow tv er faldende, er det samlede medieforbrug stigende. Det skyldes især OTT tjenester som f.eks. Netflix, HBO Nordic og lignende.


Desværre har BFE ingen tal for hvor meget TV kigning, der sker via streaming tjenester, men en undersøgelse som DR lavede for nyeligt viser at Netflix ville være den 6. største TV kanal.


Laila Kelp Rasmussen sluttede af med at fortælle, at salg af det klassiske forbrugerelektronik fortsætter med at falde, og der ikke er tegn på forandringer på den tendens.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.