Forside CES CES 2014

Sony klar med nyt Actioncam



Foto: Sony’s nye ActionCam.


Sony klar med nyt Actioncam


På CES 2014 præsenterede Sony deres nye model af deres Actioncam. I Fuld HD og med helt op til 240 fps.


Sony kom ind på Actioncam markedet for et års tid siden, og med deres nye model DR-AS100VR viser de at de er klar til at tage kampen op med GoPro.


Det nye kamera optager ikke alene i op til 1080p og med sin XAVC S teknologi, kan den optage med bitrater op til 50 Mbps, men også i high-speed 120 fps eller 240 fps med lyd. Efter optagelserne kan du afspille din video ved normal hastighed og derved bl.a. se dine skateboard-stunts i silkeblød slowmotion.


Kameraet har indbygget GPS og WIFI.



Fjernbetjen op til 5 kameraer med Smartphone


Op til fem Action Cam AS100VR-enheder kan nu for første gang styres trådløst med den medfølgende monterbare RM-LVR1iv Live View-fjernbetjening. Start og stop optagelserne, se klippene eller juster indstillingerne ved ét tryk på en knap. Alt ligger lige for dine fingerspidser – selv hvis du er iført store skihandsker.


NFC gør det muligt at forbinde Action Cam med Xperia og andre NFC-kompatible smartphones og tablets med en enkelt berøring. Overfør optagelserne trådløst til din mobile enhed uden at bekymre dig om komplicerede hukommelseskort eller tilslutningskabler. One-touch-forbindelse åbner også PlayMemories Mobile app på din smartphone (hvis installeret), som giver et hurtigt overblik over kameravinkler direkte på din mobile enheds skærm.



Pris og tilgængelighed


HDR-AS100VR er tilgængelig i Danmark fra marts 2014 og kan forudbestilles allerede nu på nettet. Vejledende udsalgspris for HDR-AS100VR er 3.000 kr.



Vigtigste specifikationer


Annonce