Forside Nyheder

Apple køber social kort-app


 


Sociale kort er det nye sort, og det sidder Apple ikke overhørig.


Det var især app?en Waze, der gjorde dette populært, fordi brugerne på vejene kan advare de andre bilister om alt fra fartkontroller til kø-kørsel, så Waze kan styre dem udenom på en smart måde.


Men Google har købt Waze, og integrerer nu Waze-informationer i Google Maps, også selvom Waze kører videre som enkeltstående app.


Da de ikke kunne få fat i Waze, har Apple derfor nu kastet sig over en anden spiller på det sociale kort-marked, Spotsetter. Spotsetter viser anbefalinger af alle mulige steder, men gør det direkte på kortet, sådan at du kan finde stederne, efterhånden som du kommer frem.


Anbefalingerne er baseret på, hvad dine venner og andre har sagt om stederne, og efter, hvad Spotsetter mener, du er interesseret i.


Handelen er endnu ikke offentliggjort. Men Spotsetter-app?en blev pludselig lukket ned for en uge siden ud af det blå. Business Insider mener derudover at vide, at Apple har købt firmaet, så hvis det er rigtigt, tyder det på at Apple er kommet sig efter skrammerne fra lanceringen af Apple Maps og nu er klar til at gå i skarp konkurrence med Google og Microsoft på kort-området.

Annonce