Forside Detail

Kassen er tom: Blockbuster lukker butikker




Blockbuster på Søndergade i Odense er allerede lukket. Foto: recordere.dk



 


Danske Blockbuster-butikker lukker. I butikken i Herning blev de ansatte sendt hjem uden løn.


De seneste dage er Blockbuster-butikkerne i Danmark faldet på stribe. Et emne der også har været debateret her på recordere.dk.


Det lader ikke til blot at være almindelige tilpasninger til markedet.


Det forlyder at de ansatte i butikken i Herning er sendt hjem, med beskeden om at kæden er lukket, og at de ikke skal regne med at lønnen går ind på mandag. Det skriver Herning Folkeblad.


Så noget tyder på at kassen nu er tom i kæden for filmudlejning.


En æra ser dermed ud til at slutte, for et marked der i de senere år har mødt hård konkurrece af film-udlejning på nettet, på tv-bokse og streamingtjenester som Netflix.


TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar til butikslukningerne fra det danske hovedkvarter for Blockbuster / Recycleit.dk.


Status i Odense lørdag er at butikken i Banegårdscentret stadig har åbent, mens byens anden Blockbuster er lukket. Brugerne her på recordere.dk fortæller om lukkede butikker i Aalborg, Aarhus (city), Esbjerg, Frederikshavn, Herning, Holstebro, Kastrup, Kolding, Nykøbing Falster, Randers, Silkeborg, Skive, Svendborg, Sønderborg, Skive, Valby og Viby (Aarhus).


Se også: Revisorer advarede om Blockbusters økonomi

Annonce