Forside Nyheder

Nye streaming-højttalere: Sound Blaster Roar



Galleri: Sound Blaster Roar


 


Roar hedder den nye trådløse streaming-højttaler fra Creative Sound Blaster der vises frem på IFA. To højttalere kan danne et stereosæt.


Creative viser en ny Bluetooth-streamer frem på IFA-udstillingen i Berlin i begyndelsen af september.


Eller faktisk er den ikke helt ny, den er allerede #1 bestseller hos Amazon i USA. Det nye er at den nu kommer til Europa.


Sound Blaster Roar er en transportabel trådløs streaming-højttaler, til en pris hvor alle kan være med.


Der er 5 højttaler-enheder gemt i kabinettet, der måler i alt  57 x 202 x 115 mm. Vægten er 1,1 kg.


Hvor mange små streaming-højttalere har et har én fælles forstærker indbygget, til at trække hele frekvensområdet, så har Roar to forstærker-kredsløb. En der driver bas og mellemtone, og en anden der tager sig af diskanten.


De fortæller at der udover de “almindelige højttaler-enheder” også er en diskant der spreder lyden længere ud i rummet, for mere fylde og volumen.


To Sound Blaster Roar kan kobles sammen, og danne et stereosæt.


Til Bluetooth-streamingen understøttes både AAC and aptX codecs. Der er også en MicroSD kortlæser


 


Pris og tilgængelighed


Creative Sound Blaster Roar SR20 koster kr. 1.350,-


Lanceres i Europa nu.


 

Annonce