Forside Nyheder

Honor vil konkurrere med 1+ One





 


Huawei kaster et nyt mobil brand ind i kampen om de populære smartphones med høj ydelse til lave priser.


Honor melder sig ind i kampen blandt smartphone-mærker, der satser på at ting som høj ydelse og lav pris, kan sælge bedre end reklamer og butikskoncepter.


Det er kinesiske Huawei der står bag det nye billig-mærke, der kun vil blive forhandlet igennem e-handel.


Samtidig ønsker Honor at engagere dets brugere. Der vil være mulighed for at give deres feedback til fx, hvordan brugerfladen kan forbedres. Kommentarerne vil blive brugt, når softwaren løbende opdateres. Brugerne kan give feedback via deres hjemmeside, Facebook og Twitter.


 



 


Honor 6


Honor 6 er den første model, der vil blive lanceret i Danmark og i resten af Europa.


Den kommer med ‘Cat6’ 4G-teknologi (der er dobbelt så hurtig som almindelig 4G), et Kirin 920 chipsæt, en FHD-skærm på 5″, 13 MP-kamera og den patenterede SmartPower 2.0-teknologi, der gør, at den almindelige bruger kan benytte batteriet i mindst to dage, uden at det skal oplades.


“Vores mål er, at Honor bliver et af de førende Android-brands, og vi opererer efter filosofien: “Af forbrugerne, for forbrugerne”. Vi har ønsket at udvikle et brand, der møder forbrugerne, hvor de er, og giver dem flere valgmuligheder, kvalitet og størst mulig frihed”, fortæller Honor-direktør Mr. Jeff Liu.


 


Pris og tilgængelighed


Honor 6 koster kr. 2.499,-


I Danmark har komplett.dk fået eksklusiv forhandling.


Sælges fra onsdag den 29. oktober, 2014.


 


 







Honor 6 highlights 


Honor 6 giver en download-hastighed på op til 300 Mbps med et Octa-core Kirin 920 chipsæt og integration med LTE Advanced kommunikationsmoduler, der supporterer LTE Cat6. Dermed er Honor 6 blandt de hurtigste 4G-smartphones i verden.


Honor 6 kan opnå den hurtige processorhastighed ved hjælp af det første Octa-core LTE Cat6 SoC chipsæt Kirin 920. Med den banebrydende big.LITTLE arkitektur er der installeret 4 x A15 + 4 x A7, hvilket giver en rigtig god processor-kompatibilitet samt en fantastisk spiloplevelse med en højtydende GPU (Mali T628MP4). For at kunne give en enestående ydevne er Kirin920 blevet kombineret med 3GB RAM.


Med snapshot-funktionen kan man hurtigt få adgang til 13 MP-kameraet på Honor 6 uden at skulle låse skærmen op først. Man skal blot dobbeltklikke på knappen, der også bruges til at justere lyden – og så er billedet taget.


Lang batterilevetid
Takket være et batteri med en kapacitet på 3100mAh og SmartPower2.0-teknologi er batterilevetiden på Honor 6 på mere end to dage ved almindelig brug og mere end én dag, hvis du bruger din smartphone meget ofte.


Ultraklart display
Honor 6 har et højkvalitets 5″ FHD in-cell display med en PPI på 445, der giver en mere klar visning. Den kompakte krop og den særlige belægning, der er afvisende over for fingeraftryk, gør telefonen behagelig at holde i hånden.

 

Annonce