Forside Indhold og distribution Musik

Oprør ulmer: Sony overvejer sluk for fri streaming musik


Tailor Swift kan være med til at slukke gratis streaming. Foto: Eva Rinaldi via commons.wikimedia.org


 


Det har åbenbart vidtrækkende konsekvenser, når en stor musikkunstner som Taylor Swift trækker sig ud af Spotify.


I hvert fald lader det til at Sony Music har besluttet sig for at re-evaluere deres rolle i streaming af musik på nettet. Sony Music er det næststørste pladeselskab i verden, så det har ret stor betydning, hvad de beslutter sig for.


Dog ser det ikke ud som om, betalt streaming er i fare lige med det samme. Det er de gratis modeller, Sony overvejer, om de gider være med på i fremtiden.


Under en investor-briefing i går sagde pladeselskabets økonomidirektør, Kevin Kelleher ifølge Wall Street Journal, at: ?Det handler alt sammen om, hvad pladeselskabet og kunstneren får ud af de forskellige musikforbrugs-metoder.


Spørgsmålet er, om de gratis, reklame-finansierede tilbud begrænser udbredelsen af de betalte streaming-abonnementer. Det er naturligvis noget, vi giver en del opmærksomhed som indholdsejere, der licenserer indhold ud til forskellige platforme?


Hvilke konsekvenser, Sonys overvejelser får rent praktisk, holder vi nøje øje med her på redaktionen.


 


Læs også klummen: Derfor blev Taylor Swift sur

Annonce