Forside Nyheder

Sådan bliver VR en social film-oplevelse

-

oculuscinemaDe fleste, der følger med i teknologi-udviklingen, er formentlig enige i, at virtual reality-briller kan gå hen og blive et stort fænomen i de kommende år.

Men problemet med VR-briller er også, at kun én person kan have dem på ad gangen. Og det sætter en naturlig grænse for, hvor sociale de er. Multiplayer-spil er fint nok, men hvis man skal opleve mindre interaktiv underholdning, er udfordringen større – f.eks. er det svært at se virtual reality-film sammen.

Men det har Oculus, hvis Rift-brille forventes at blive en af bannerførerne i det kommende års VR-bølge, en løsning på. Den hedder Oculus Cinema, og er en app hvis navn skal forstås meget bogstaveligt.

Idéen er, at hvis man gerne vil se en almindelig 2D-film i brillen, vil den blive vist frem, som om, man sidder i en biografsal. Altså sådan, at når man kigger udenfor lærredet ser man en reel sal. Ved siden af sidder så de andre, der ser filmen sammen med én.

Det smarte er naturligvis, at dette kan gøres over lange afstande, så man kan gå i biografen med hinanden, selvom man befinder sig på to forskellige kontinenter.

Oculus Rift forventes at komme på gaden i starten af 2016. Men app’en virker faktisk også til Samsungs GEAR VR-brille, så har man sådan én, kan man gå i gang med det samme.

Annonce