Forside Nyheder

Spionfoto: Her er Nokias Android-telefon

-

nokia-c1-leakFørst hørte vi, at Nokia ville lave telefoner igen.

Så sagde de, at det var en and. Så indrømmede de alligevel, at der var noget om snakken, men at Nokia kun ville designe telefonerne og lade nogle andre producere dem – og først i 2016, når deres aftale med Microsoft giver dem lov til at lave telefoner under Nokia-brandet igen.

Men nu ser det ud som om, vi har fået syn for sagn. Netop det faktum, at Nokia vil lave deres telefoner andre steder (læs: Kina), betyder, at lækager ligger lige for.

Og således er ovenstående spionfoto dukket op. Ud fra, hvad vi kan se på billedet, er der formentlig tale om en minimalistisk designet telefon med hvad, der ligner en 5-tommers skærm i 1080p.

Modellen skulle angiveligt hedde C1 og minder en hel del om N1-tablet’en, som Nokia tidligere har lanceret. Ifølge websiten CNMO, der har lækket billedet, har C1 en Atom-chip fra Intel ombord og 2GB RAM.

Android-versionen ombord skulle være den nyeste Marshmallow-udgave. Men indtil næste år skal vi næppe regne med at få noget mere officielt at vide.

Annonce