Forside * Nyheder

Avis: Google står til rekordstor milliard-bøde af EU

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

EU’s konkurrencekommissær, Margarethe Vestager, gør klar til en rekordbøde på mange milliarder til Google.

Google er rekordernes selskab, og de er vant til at være størst på mange områder.

Nu har de også udsigt til at slå rekorden for en bøde for konkurrenceforvridende adfærd indenfor EU. Det skriver avisen The Telegraph.

Annonce:

Ifølge avisen så er EU-kommisæren ved at lægge sidste hånd på en bøde, der gives for at Google har misbrugt sin dominans indenfor søgemaskiner, ved at lade egne resultater for shopping få højere rangering end konkurrenternes.

Bøden er vurderet til at ligge i omegnen af 3 mia. Euro, svarende til svimlende 22,5 mia. danske kroner. Selv for Google vil sådan et beløb være noget af en økomisk lussing.

EU kan forhøje bøden op til 6,6 mia. Euro, svarende til knap 50 mia. kroner, som vil være 10% af Googles samlede årlige salg.

The Telegraphs kilder fortæller at den endelige afgørelse fra EU er klar inden sommer, og så vil det være afslutningen på 7 års efterforskning og forberedelse.

Tildeles bøden vil Google samtidig få forbud mod at manipulere søgeresultater indenfor EU fremover.

Google har mulighed for at trække afgørelsen i retten (EU-domstolen).

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.