Forside Nyheder

Hulu arbejder på live-tv-tjeneste

-

hulu-tv-spreadNu er det svært at komme uden om, at der er tale om en trend.

I lighed med Sling, PlayStation og Apple arbejder nu også on-demand-tjenesten Hulu på at lave en pakke med IP-baseret live-tv, der kan erstatte en kabel-pakke. Det skriver Wall Street Journal.

Tjenesten ligner i høj grad PlayStation Vue med en pakkepris på 40 dollar og mulighed for at bruge skyen som DVR. Forskellen er dog, at Hulu er ejet af blandt andre Disney, og det betyder, at det amerikanske tv-netværk ABC, som Disney ejer, formentlig er med i pakken fra starten. Det var det sidste af de store tv-netværk, der kom med i PlayStation Vue-pakken for få uger siden.

Trenden med app-baserede kabelabonnementer fra andre firmaer end kabeludbydere er først ved at komme til Europa nu. Men i USA har man i det sidste års tid kunnet erstatte sin almindelige kabelpakke med et noget billigere abonnement, hvor man via en app ser live-tv-kanaler.

Først på banen var Sling TV, der har en begrænset programpakke, men som til gengæld kun koster lidt over 120 kroner om måneden. PlayStation Vue koster det dobbelte, men så er kabeludbuddet også langt mere komplet.

Endelig har Apple arbejdet i mange måneder på at lave deres eget abonnement i stil med ovenstående. Men de har ikke kunnet blive enige med tv-selskaberne, og derfor er forhandlingerne lige nu i limbo.

Annonce