Forside Nyheder

’Stranger Things’ får en sæson mere

-

strangerthingsS2jDet er aldrig helt til at vide, hvilke af Netflix’ efterhånden mange eksklusive serie-udbud, der bliver et hit.

Men at ’Stranger Things’ er et hit, er der ingen tvivl om. Den 80’er-inspirerede serie har ramt plet i hjerterne på fans af ’Goonies’ og ’E.T.’ og dem, som bare stadig drømmer om at få lov til at holde Winona Ryder i hånden.

Derfor kan det heller ikke overraske, at serien nu får en sæson mere. Det var kun tilbage i juli, at serien dukkede op, men allerede nu kan Netflix altså bekræfte, hvad de fleste nok blot havde ventet på officiel bekræftelse af: ’Stranger Things’ sæson to kommer i 2017.

Netflix har endda udgivet en lille teaser, der angiveligt indeholder noget, der kunne være spoilere. Det er ikke helt til at vide, for nærværende skribent har kun set to afsnit, men er ved at varme op til at se serien færdig, og har derfor undgået at klikke på play.

Hvis du tør, kan du jo smugkigge…

 

Annonce