Forside Nyheder

Politi-razzia i Samsungs hovedkvarter

-
Samsungs hovedkvarter i 'Samsung Town' i Seoul (Foto: Oscar Alexanderson)
Samsungs hovedkvarter i ‘Samsung Town’ i Seoul (Foto: Oscar Alexanderson)

Det er altså ikke nemt at være Samsung for tiden.

Efter eksploderende Note 7-telefoner og væltende vaskemaskiner kommer nu en korruptionsskandale.

Den sydkoreanske præsident Park Geun-hye er under anklage for korruption i en sag, hvor hun angiveligt har modtaget gaver fra firmaer m.m., der ønskede politisk indflydelse.

Som Sydkoreas største virksomhed er det ikke så underligt, at Samsung er under generel mistanke. Men der er faktisk en helt specifik korruptions-anklage rettet mod Samsung.

De mistænkes for at have doneret store pengegaver til Park Geun-hyes nære ven og rådgiver Choi Soon-sils datter, der rider hestedressur professionelt. Pengene skulle ifølge Bloomberg være til et træningsophold i Tyskland.

Tirsdag morgen dansk tid gennemførte sydkoreansk politi således en razzia af Samsungs hovedkvarter i Seoul. Der er endnu intet nyt om, hvorvidt der er fundet beviser, der kan bekræfte korruptionsmistanken.

Annonce