Forside * Nyheder

Ny trailer for ’Game of Thrones’ sæson 7

-

Tiden flyver, og der er kun lidt over tre uger til næstsidste sæson af ’Game of Thrones’ har premiere.

Den syvende sæson kommer kun til at bestå af syv afsnit, men til gengæld er sæsonfinalen i spillefilmslængde med hele 81 minutters varighed.

Annonce:

Hvad sæsonen kommer til at byde på har vi fået en del teasere for igennem det sidste halve års tid, men nu er der blevet lukket endnu mere op for godteposen i form af en ny trailer.

Det er den anden trailer for serien, og den byder på alt, hvad man kan forvente: Drager, kæmpehære med spyd, sværdkampe i sneen og nogle korte indblik i, hvad det er for en fælles fjende, der bliver talt om i voice-overen.

Vil Westeros’ familieklaner finde fælles fodslag for at bekæmpe vinterens komme i form af sne-zombier med ondt i sinde?

Det finder vi ud af 17. juli, når Game of Thrones vender tilbage for næstsidste gang.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.