Forside CES CES 2018

CES 2018: I morgen går det løs

-
Forhallen

Så er det dagen før dagen. CES 2018 banker for alvor på døren. Allerede i aften har recordere.dk de første presseevents, og i morgen er den store pressedag.

Recordere.dk dækker CES med 3 mand, der er fordelt rundt omkring på messen. Igen i år deltager vi i de vigtigste presse-events fra verdens største forbrugerelektronik event.

 

Læs også: Hvad skal vi forvente fra CES 2018?

 

Masser af spændene pressemøder

I morgen holder bl.a. LG, Samsung, Panasonic og Sony store pressemøder som vi dækker, ligesom HDMI præsenterer deres 2.1 standard på en eksklusiv event.

LG har allerede afsløret det meste af det de viser, og vi glæder os især til at se deres nye 2018 OLED / LED serier af TV. I år skulle AI og IoT stå højt på LG’s liste, ligesom en officiel lancering af WebOS 4.

Samsung kommer med nye QLED modeller, og også de satser benhårdt på 4K / HDR og naturligvis fortsætter de også deres IoT (Internet of Things) satsning.

Sony har været sparsomme med at orientere om hvad de kommer med, men vi forventer at registreringen af et 8K logo gør at de vil vise noget 8K udstyr inden for både kamera og skærme.

Udover det så er AR (Argumented Reality) et af det helt store buzzwords herovre, men der er ikke mange, der taler om 3D mere. High-Resolution Audio er også i fokus i år.

 

CES i 1993. Foto: CES

Spændende standbesøg også

Recordere kommer med masser af standbesøg, hvor vi udover “de store” som altid forsøger at dække de danske udstillere på CES.

Vi glæder os til igen at give jer danmarks bedste dækning af verdens største messe for forbrugerelektronik.

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk

 

Annonce