Forside Nyheder

Apple går efter Samsungs hjemmebane – ansætter Samsung-topchef

-

USA er verdens tredjestørste smartphone-marked efter Kina og Indien.

Af samme grund er det måske ikke så mærkeligt, at Samsung har gjort meget for at trænge ind på markedet i Apples hjemland.

Men nu vil Apple også forsøge sig den anden vej. De vil forsøge at udvide deres marked i Sydkorea.

Med lige over 51 millioner indbyggere er Sydkorea kun at sammenligne med et større, europæisk land, men der er naturligvis tale om en meget teknologistærk nation, hvor der sælges rigtig mange forbrugerelektronik-produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både derfor, og formentlig også på grund af den konstante rivaliseren mellem Apple og Samsung, vil Apple gerne fylde mere på Samsungs banehalvdel.

For at opnå dette, har Apple benyttet sig af et trick, der hører til i Silicon Valley og ikke så meget i den meget ærebaserede virksomhedskultur i Sydkorea: De har snuppet en af Samsungs topchefer.

Brandon Yoon kom fra Microsoft over til Samsung som Global Head of Digital hos Samsung, hvor han befandt sig indtil i sidst måned. Men nu arbejder han for Apple.

Yoon er uddannet i USA og har derfor et ben i begge lande og kan måske bedre forene de to kulturer, hvis Apple skal prøve at komme bedre ind på det sydkoreanske marked.

Det lader ikke til at magtkampen mellem Samsung og Apple stopper lige foreløbig – Apple åbnede også deres første Apple Store i Sydkorea i januar (bill.)

Annonce