Forside Nyheder

Forbedret HoloLens 2 kommer indenfor et år og bliver billigere

-

Microsoft var blandt de første, der kom ud med et Mixed Reality-headset, og er fortsat en af de førende på området.

At MR stadig er et indsatsområde for Microsoft kan ses på, at de allerede efter tre år er klar med en ny og forbedret version af den dengang temmelig banebrydende HoloLens-brille (bill.).

I følge Thurrott.com vil Microsoft lancere HoloLens 2 allerede i første kvartal 2019, så der er ikke engang et år til at vi får den at se.

Angiveligt tackler HoloLens 2 nogle af de største udfordringer 1’eren havde. Således bliver den del af synsfeltet, hvor der optræder digitale elementer udvidet (i HoloLens 1 var det nærmest bare en lille firkant i midten), og de indbyggede displays bliver af en højere kvalitet. Der kommer en separat AI-chip ombord, selve brillen bliver lettere og mere komfortabel og så bliver den langt mere tilgængelig for almindelige mennesker.

Hvor udviklere skulle give omkring 3000 dollar (over 18.000 kroner før danske skatter og afgifter) for den gamle model, skulle den nye blive ”væsentligt billigere” i følge Thurrott.coms kilder.

 

Annonce