Forside Produkter Mobil

Apple bekræfter iPhone X Plus – med kamerahak

-
Fotos via Guilherme Rambo på Twitter

Et billede fundet i iOS 12 viser den kommende iPhone X Plus

Der har været en del rygter i omløb om de kommende iPhone-modeller, og også fotos og videoer af dummy-enheder.

Men dette er første gang vi ser noget om næste generation iPhone-modeller fra Apple selv. At de på den måde bekræfter en af de kommende iPhones.

Gemt i iOS 12 beta har Guilherme Rambo, der skriver for 9to5Mac.com, fundet en illustration af iPhone X Plus. En ny større udgave af iPhone X.

Illustrationen (til venstre på billedet ovenfor) viser at Apple beholder kamera-hakket i toppen af skærmen. På billedet ovenfor er den tilsvarende illustration af iPhone X sat ved siden af for sammenligning (størrelsesforhold kan man ikke regne med).

Om næste iPhone topmodel også kommer med en større knap i siden, som ses på illustrationen, vides ikke. Men illustrationen her er fundet i den del af iOS 12 som beskriver betalinger via Wallet, og her kan knappen i siden blot være fremhævet grafisk for at vise at det er den der godkender betalingen.

iPhone X Plus er rygtes til at få en 6,5″ skærm, hvor den nuværende iPhone X har en 5,8″ skærm.

 

Annonce