Forside Detail

Sharp TV relanceres i Danmark ‘i stor skala’

-

Sharp har taget TV tilbage i egen fold og valgt en ny distributør der er klar til at sende produkterne ud i Danmark i stor skala.

For nogle år siden var Sharp TV et almindeligt syn i de danske radio/tv-butikker, hvor de ikke mindst var kendt for store TV der var til at betale.

Men efter en midlertidig udlicensiering af Sharp-mærket på det europæiske marked, der gjorde Sharp lidt mindre synlig i Danmark, der er mærket nu klar igen til en ny ‘stor bølge’. Denne gang med egenproducerede TV igen.

Det er EET Europarts der netop indgået samarbejde med Sharp om salg og distribution af Sharp’s nye egne TV på det nordiske marked.

 

 

“Vi er utrolig glade for at have indgået aftale med Sharp om distribution af Sharp på det nordiske marked. Sharp er særdeles stærke indenfor store funktionsspækkede kvalitetsskærme til overkommelige priser”,  fortæller Allan Friis, Sales Director, Retail hos EET Europarts, og fortsætter:

“Med denne aftale får vi nu mulighed for at udfylde netop det hul i markedet, hvor den private forbruger rent faktisk kan få ekstra mange tommer for pengene”.

Det er også EET Europarts der har distributionen af Loewe.

 

Annonce