Forside Produkter Mobil

Samsung vinder tid til Galaxy Fold fix pga. Huawei sortliste

-

At Huawei er havnet på sortliste i USA betyder at Samsung kan bruge mere tid på Galaxy Fold.

På trods af tidligere udmeldinger fra Samsung, om at nu var de snart klar til at annoncere hvornår den foldbare smartphone, Galaxy Fold, ville blive lanceret, så er der endnu ikke noget nyt.

Samsung arbejder fortsat med de nødvendige forbedringer omkring hængslets tæthed. Noget der gav problemer med en håndfuld enheder da flere amerikanske medier havde telefonen til anmeldelse i april måned.

En af årsagerne til at Samsung ikke længere har travlt vurderer industri-analytikere til at være USAs sortliste af Huawei. Det skriver erhvervsmediet BusinessKorea.

Konkurrenten Huawei er på vej med egen udgave af en foldbar smartphone, som var sat til lancering i juli måned.

Men analytikere vurderer at den boykot af fremtidige Huawei-produkter, der måtte indeholde komponenter eller teknologi fra USA, får Huawei til at holde hesten med deres foldbare smartphone.

Her er Huawei afhængig af at Android, chips, WiFi, microSD og andet der er omfattet af sortlisten. Så med mindre sortlisten er ophævet inden juli, så kommer vi næppe til at se Huaweis foldbare telefon dér.

Så Samsung har – formentlig – vundet mere tid der til at fikse Galaxy Fold. Hvornår de så melder lanceringsdatoer ud må vi afvente at se.

Samsung har tidligere annonceret, at hvis de ikke ville være i stand til at levere telefonen med udgangen af maj måned, så ville alle forudbestillinger automatisk blive annulleret. Forleden dag annullerede den amerikanske elektronikkæde Best Buy de forudbestillinger som deres kunder havde lavet på Samsung Galaxy Fold.

 

Annonce