Forside Produkter HiFi & Surround

Ny Philips premium soundbar med Atmos/DTS:X og aftagelige baghøjttalere

-

Philips Fidelio B97 soundbar kommer med HDMI 2.1, DTS Play-Fi, Atmos og DTS:X.

Philips Fidelio B97 er en ny premium soundbar til surround i stuen, og den kommer med surround-højttalere der kan “pakkes sammen”.

Annonce:

Soundbaren har ikke færre end 17 højttalerenheder der tilsammen yder 740 watt, heraf 240 watt fra den medfølgende subwoofer med trådløs lydoverførsel.

Dette er produktet for dem der ikke ønsker en surround-installation der altid er synlig i rummet. De to baghøjttalere sidder til daglig på soundbaren, hvor de medvirker til et bredt stereobillede.

Når der så er filmaften, hvor der gerne må være surroundlyd, så hægtes de to baghøjttalere af soundbaren og placeres ude i rummet.

Baghøjttalerne er trådløse, med indbygget genopladeligt batteri. Batteriet holder strøm i op til 10 timer, inden højttalerne igen skal klikkes på soundbaren for opladning.

 

 

Philips har gemt to højttalerenheder i siderne. Disse er skjult og inaktive når baghøjttalerne er monteret på soundbar. Når baghøjttalerne så tages af, så bliver disse enheder aktive og ‘skyder’ lyd ud til siderne, for et bredere lydbillede.

I soundbaren sidder også to enheder der ‘skyder’ lyd opad for effekter i Dolby Atmos og DTS:X. Samlet set emulerer Philips Fidelio B97 et 7.1.2 surround-system.

 

 

Der er HDMI 2.1 og eARC for tilslutning til et TV der understøtter dette. Overraskende nok, så understøtter Philips seneste OLED flagskibs-tv ikke HDMI 2.1

eARC giver mulighed for at TV’et kan sende HD- og 3D-lyd ud til soundbar. Det kan være surroundlyd kommende fra en tv-app.

Soundbar kan indgå i et DTS PlayFi multirum lydsystem, og kan også tage trådløs input via Bluetooth og Airplay.

Philips Fidelio B97 understøtter IMAX Enhanced.

Der er stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri.

 

 

Pris og tilgængelighed

Philips Fidelio B97 ventes at lande på en pris omkring 8.000 kroner.

Lancering november.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.