Forside * Featured

MINITEST: Sennheiser HD250BT – En ny reference i prisklassen!

-

Sennheiser HD250BT er en opvisning i at tage de rette kompromisser hvis man fokuserer på mest lyd for pengene. 

Sennheiser HD250BT

Det er en trådløs on-ear hovedtelefon der er dejligt let, sidder sindsygt godt og er simpel og enkel at bruge.   Jeg kunne lide den fra det øjeblik jeg parrede den med min iPhone og blev gedigent overrasket over den fremragende og detaljerede lydkvalitet. 

Annonce:

Jeg har tidligere testet den legendariske HD25 hovedtelefon fra firmaet, men denne trådløse version, der er baseret på samme exteriør design,  sidder mærkbart mere behageligt på mit hovede og føles trods trådløs teknologi og indbygget batteri LETTERE. 

HD25 (med gule earpads) og HD250BT

Ingen dikkedarer – kun fed lyd

HD250BT er en basis trådløs hovedtelefon uden kunstig transparency eller støjundertrykkelse, men det lyder absolut ikke som om, at der er gået på kompromis hvad angår lyden.  

Bassen er fast og dejlig neutral, med en ret fornuftig definition, mellemtonen er åben og præcis, diskanten er venlig og luftig.   Man kan lytte i timevis uden at blive træt, – og fordi hovedtelefonen sidder så behageligt og føles så let, kan man rende rundt med den lang tid, uden at føle sig generet på nogen måde eller blive træt af lyden. 

Fin lyd på telefondel

Jeg tester også hovedtelefonen med telefon opkald, og her går samtalen klart igennem også i den modtagende ende.

Helt simpel i brug! Ørepuder i lækker kvalitet og indbygget mic til telefonopkald

De lades op med USB-C og kører op til 25 timer mellem opladningerne.  De supporterer også sennheisers app, med mulighed for at tilpasse lyden med simpel tonekontrol.

Enkel tonekontrol via sennheiser connect app, hvor der også kan laves presets.

Sammenlignet med enhver trådløs in-ear hovedtelefon jeg har hørt, oplever jeg denne model lydmæssigt som klasser bedre. 

Med hvad er prisen?

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde en anelse hvad Sennheiser HD250BT kostede, da den landede på mit bord.  Da Sennheisers HD25 “light” model koster i omegnen af 800 kroner, – forventede jeg en pris omkring 1.250 kroner for denne enkle, trådløse hovedtelefon.   Den oplevede lydkvalitet er på niveau med, om end ikke bedre end mange hovedtelefoner jeg har hørt  i 3-4.000 kroners klassen, så der var virkelig tale om en kæmpe overraskelse for mig, da jeg opdager at Sennheiser HD250BT er en hovedtelefon til…. 590 kroner! 

 

Sammenlignet med enhver trådløs in-ear hovedtelefon jeg har hørt, oplever jeg denne model lydmæssigt som klasser bedre”

Dette er en ny reference i prisklassen, ganske enkelt!

Til den pris, er det her ganske enkelt en ny reference rent lydmæssigt for trådløse on-ear  hovedtelefoner i den prisklasse, og den halter bestemt ikke bagefter på komfort. 

HD250BT er således et godt eksempel på, hvordan man med et skarpt fokus og “less-is-more” tilgang,  faktisk har opnået at lave en hovedtelefon, der sprænger rammerne for hvor meget værdi man kan få for pengene.   Er du seriøs med din lyd, og er pengene små – er dette hovedtelefonen du vil eje!

 

Er du seriøs med din lyd, og er pengene små – er dette hovedtelefonen du vil eje!”

Well done, Sennheiser!

Mere info hos Sennheiser

Denne artikel er en del af serien: Hovedtelefoner

Sennheiser HD250BT

9.3
Design 10.0
Ydelse 10.0
Komfort 8.5
Telefonfunktion 9.0
Betjening 8.5
Sound/Value 10.0

Plus

  • Behagelig
  • Let
  • Uhyggeligt god til prisen!
  • God telefon funktion
  • lang batteritid

Minus

  • Betjeningsknapper for ens
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.