Forside Fokus

Lyntest: Sennheiser IE300 – In ear høretelefoner til den kræsne

-

Når bluetooth bare ikke gør det!

Forskellen ligger i detaljen: Sennheisers nye IE 300 in-ear-høretelefoner skal levere nuanceret og naturlig lyd – også på farten. De nye høretelefoner bruger en forbedret version af Sennheisers 7 mm Extra Wide Band (XWB) transducer, der sikrer en velafbalanceret lydsignatur og nøjagtighed, som også kendetegner Sennheisers lydudstyr til professionelle.

Annonce:

Bærbar lyd til entusiasten

Alle komponenter skulle være designet til at forbedre lydoplevelsen og inkluderer bl.a. en optimeret membranfolie, der minimerer naturlige resonanser og total harmonisk forvrængning (THD <0,08% ved 1 kHz, 94 dB), en transducer back volume, som er designet til at minimere refleksion i højttalerhuset, og et resonanskammer, der fjerner maskeringsresonanser, hvilket skulle give en mere raffineret og detaljeret diskant. IE 300 har en frekvensrespons på 6 Hz – 20 kHz.

Design

De nye IE 300 føles holdbare og komfortable med et design, der har fleksible ørekroge og ear-tips i både silikone og hukommelsesskum, som skal kunne sikre en pasform der passer til den enkelte.

IE 300 har desuden et medfølgende 3,5 mm kabel, der er forstærket med para-aramid for øget holdbarhed, selv efter at være blevet bøjet tusinder af gange. Kablet kan samtidig nemt skiftes ud, hvis det skulle blive nødvendigt.

Høretelefonerne har også forgyldte Fidelity + MMCX-stik i højtalerhuset, og balancerede kabler med 2,5 eller 4,4 mm stik kan fås som ekstraudstyr. Der medfølger en premium-bæretaske til sikker og praktisk opbevaring.

Lyn review:

Sennheiser har sendt os et sæt til test, som din anmelder har lyttet på en uges tid.   Jeg er generelt ikke begejstret for denne type hovedtelefoner, der kræver et “perfekt fit” i øret for at lyde korrekt.   Jeg havde svært ved at finde den optimale pasform til mine ører i de mange medfølgende puder.

Når man først har fundet den optimale tilpasning, så sidder de til gengæld virkelig godt i øret og balancen er fremragende.   I den professionelle verden, ville man dog nok få lavet custom tilpasning til øret.   Designet med kablet bag nakken er smart hvis man gerne vil bruge disse hovedtelefoner aktivt.

Lyden:

Under forudsætning af, at de sidder rigtigt i øret, leveres en meget balanceret og detaljeret i øregangen oplevelse. Bassen er aldrig for tung eller overdrevet, og der er en raffineret diskant gengivelse der er velopløst og aldrig hård.    Jeg synes dog at vokaler havde tendens til at lyde en smule hårde på disse hovedtelefoner.

Sennheiser IE 300 er tilgængelige fra marts 2021 til en vejledende udsalgspris 2.199 DKK.

 

Denne artikel er en del af serien: HIFI Hovedtelefoner

Denne artikel er en del af serien: Hovedtelefoner

Denne artikel er en del af serien: mobilaudio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.