Forside * Featured

MINITEST: Sennheiser CX 400BT True Wireless – samme lyd, halv pris!

-

MINITEST: Sennheiser CX 400BT True Wireless – samme lyd, halv pris!


Produkt: Sennheiser CX400BT True Wireless earbuds

Annonce:

Kategori: Trådløse Hovedtelefoner

Pris: Set til 1.250 kroner


“Sound First”

I starten af året lancerede Sennheiser nye earbuds under sloganet: “Earbuds That Put Sound First”.  Disse hed Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2 og koster 2.399 kroner.  Du kan læse min minitest af dem her. 

CX 400BT tager alt det lydmæssigt gode fra storebror

CX 400 BT True Wireless, bruger præcis den samme driver konstruktion, og lyder fuldstændig som Momentum modellen, så hvordan har Sennheiser nærmest halveret prisen??

Det er gjort ved at udelade active noise cancellation (ANC), transparency og IPX rating (dokumenteret vandtæthed).  Ladeæsken er lidt simplere og batteritiden en lillebitte smule kortere.

Enkel ladeæske med USB-C. Jeg prøvede at lade med en Macbook Pro charger – og det virkede fint!

Konklusion

Resultatet er en samlet set fremragende og tillidsvækkende in-ear “earbud”, der fokuserer på “lydkvalitet for pengene” og efter min opfattelse sparer alle de “rigtige steder” med fokus på den bedst mulige lyd til prisen.

Personligt, kan jeg slet ikke se hvad man skulle bruge ANC til, i en earbud der lukker øregangen.    Denne “passive” støjreduktion er jo meget effektiv og indvirker ikke på lyden.

I midlertid kan man komme til at savne muligheden for at slå transparens til, hvis man har brug for at høre hvad der foregår omkring en… her skal man op i momentum modellen… eller …tage den ene earbud ud 😜.

Jeg oplevede ingen problemer med app, der kørte hurtigt og smooth i første hug.   Sennheiser App`en giver mulighed for at lave personlige klangprofiler og er blevet kraftigt forbedret fra da jeg testede momentum modellen i foråret.

Til prisen tilbyder denne nye CX400 model virkelig “bang for the buck” lydmæssigt, og er et godt køb i klassen for den lyd bevidste musikelsker.

Mere info fra Sennheiser

 

Denne artikel er en del af serien: Hovedtelefoner

Sennheiser CX400BT True Wireless

Set til 1.250 kr
9

Stjernholm Review Points

9.0/10

Plus

  • Lydkvalitet
  • Simpelhed
  • Sidder godt i øret
  • Super value for money

Minus

  • Betjening går lige i trommehinden
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.