Forside * Nyheder

Apple tv-serier udkommer på Blu-ray

-

Apple sender nogle af deres populære originalserier ud på Bluray

Apples streamingtjeneste Apple TV+ indeholder originalt indhold indenfor serier og film. Noget har Apple selv fået produceret, andet er indkøbt, men fælles for indholdet er at det er eksklusivt.

Annonce:

Men snart bliver der mulighed for at købe et udvalg af deres populære tv-serier på Blu-ray, i hvertfald i hjemlandet USA.

Blu-Ray-udgivelsen af ‘For All Mankind’ blev allerede bekræftet tilbage i august. Men nu har Sigmund Judge bemærket at flere af Apples serier er på vej på Blu-ray.

Det er tv-serierne ‘For All Mankind’, ‘The Morning Show’, ‘SEE’ og ‘Truth Be Told’ som sendes ud på fysiske diske, Blu-ray og DVD.

Udgivelsesplanen (USA)

Du kan se den fulde udgivelsesplan for Apple Original-shows på Blu-Ray nedenfor:

  • 31. oktober 2022: SEE (sæson 1)
  • 14. november 2022: SEE (sæson 2)
  • 28. november 2022: For All Mankind (sæson 1)
  • 5. december 2022: Truth Be Told (sæson 1)
  • 5. december 2022: The Morning Show (sæson 1)
  • 26. december 2022: For All Mankind (sæson 2)
  • 23. januar 2023: The Morning Show (sæson 2)
  • 6. februar 2023: Truth Be Told (sæson 2)

 

Dansk tilgængelighed?

Vi ved endnu ikke om disse Blu-rays kommer til salg i Norden. Apple er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.