Forside * Nyheder

Medie: Der arbejdes på Top Gun 3

-
Top Gun 2 – Maverick

Paramount håber at kunne tanke Top Gun-franchisen op, så den kan lette igen med en tredje film i den legendariske franchise

En tredje film i Top Gun-universet? Tanken ligger måske ikke så fjern når film nr. 2 – Maverick – nærmest egenhændigt reddede Hollywood og biografdistributionen fra døden efter corona. Dette i hvertfald i følge Steven Spielberg.

“Du reddede Hollywoods røv, og du har måske reddet biografdistributionen”, lød det fra Spielberg til Cruise i en video som stammede fra en Oscar-middag sidste år.

Annonce:

Nyheden om at der arbejdes på en 3. film kommer, efter at Tom Cruise har underskrevet en opsigtsvækkende aftale med Warner Bros. Discovery, om at spille hovedrollen i og producere film for Warner, selvom denne pagt ikke er eksklusiv. Det skriver The Hollywood Reporter.

Ehren Kruger, medforfatter til Top Gun: Maverick, er angiveligt ved at skrive et manuskript til det, der ville blive en ny del. Kilder fortæller til The Hollywood Reporter at Maverick-instruktøren Joe Kosinski også ville vende tilbage for at instruere.

Maverick var en massiv overperformer ved billetlugerne i 2022, tjente 1,5 milliarder dollars globalt. Paramount har ikke kommenteret på om der kommer en 3. film eller ej.

Forvent dog ikke at se den nye Top Gun-film i nær fremtid. Cruise arbejder i øjeblikket på en ottende Mission: Impossible-film, som vil holde ham beskæftiget i hvert fald indtil udgivelsen, som i øjeblikket er sat til maj 2025. Og det tog et par års udvikling, før Maverick blev luftbåren.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.