Forside * Nyheder

Hjælp Spotify med at få Pink Floyd





 


Pink Floyd er på vej ind på Spotify, men på en særlig måde der kræver hjælp fra Spotify-brugerne.


Det legendariske band fra 1960’erne og 70’erne, Pink Floyd, har hidtil glimret med deres fravær på Spotify. De har ligesom The Beatles, Led Zeppelin og AC/DC hidtil fravalgt streamingtjenesten.


Men nu lysner det,  Spotify skal bare bruge noget hjælp fra kunderne. Faktisk meget hjælp.


Gruppen, eller rettere deres pladeselskab, har valgt at fans skal gøre sig fortjent til det først. Så de har lagt ét enkelt nummer ind på Spotify, en remastered udgave af Wish You Were Here fra 2011.


Når det nummer er blevet lyttet 1.000.000 gange på Spotify, så låses adgangen op til alle Pink Floyds albums.


Er du Spotify-kunde, så kan nummeret høres her.


Opdatering mandag d. 17/6: Så nåede de målet, og Pink Floyd er tilgængelig på Spotify.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.