Forside * Fokus

Klumme: Er HBO Nordic lukket?




HBO Nordics kundeservice.



 


Klumme: Er HBO Nordic lukket?


Var jeg den eneste, der sad mandag aften og glædede mig til at se nyeste afsnit af Game of Thrones, for at opleve at alt var nede, og ingen fortalte noget?


Jeg er en af de artige, der troligt hver måned betaler 79 kr. til HBO Nordic for at have adgang til de nyeste HBO serier, uden at skulle ty til ulovligheder for at følge med i de mange fantastiske serier som HBO Nordic tilbyder.


Men jeg er også en af de mange, der efterhånden er ved at tabe tålmodigheden med HBO Nordic’s kundeservice eller mangel på samme. Vi er nu gået ind i HBO’s 2. år på markedet, og ikke en eneste gang er der kommet opdateringer der retter de graverende fejl og mangler som f.eks. deres Samsung SMART TV app har.


Lad mig komme med et par eksempler:



  • Danske undertekster. Jotak, der er danske undertekster, men hvorfor
    skal jeg vælge dem hver eneste gang jeg skal se et afsnit. Det har
    mange brugere brokket sig over, og alligevel har HBO Nordic intet
    gjort for at løse det. Dette til trods for at de flere gange har lovet at en
    opdatering er på vej.


  • Det samme gælder “Gæt en serie” problemet. Hvordan skal man
    gætte hvad serie der er kommet nye afsnit i, når HBO Nordic i over et
    år nu på deres “hjem” side på SMART TV’et ikke viser hvad serie der
    er tale om, når der er nye afsnit.

 


Som en utilfreds bruger på Facebook skriver i et indlæg







Bare kort om HBO Nordic’s brugergrænseflade, så virker den jo som sådan, et minimum viable product. Men den irriterer mig dagligt, bare for at nævne et par ting:



  • Jeg skal vælge mit sprog, hver gang jeg skal se noget – selvom jeg *altid* vil ha’ danske undertekster, er disse slået fra, endda om jeg bare afbrydes af en netværksfejl
  • Når jeg har set et serie-afsnit færdigt, har jeg ingen direkte mulighed for at se videre, altså næste afsnit
  • Alle lister har tingene i omvendt rækkefølge – altså nyeste først. Det er ikke gunstigt, når jeg (som nævnt) skal igennem hver liste hver gang for at finde næste afsnit
  • I “seneste nyt” listerne vises et screenshot af seneste afsnit af de nyeste serier – men hvilken serie er det?! Der står kun titlen på afsnittet samt sæson – ikke titlen på serien
  • Jeg savner en “fortsæt hvor jeg slap” funktion, som Netflix har den. Altså saml op på den serie/film/afsnits-række, jeg var i gang med sidst
  • Ingen hurtig fremsøgning af en bestemt serie – jeg har kun 1 mulighed: navigere gennem den alfabetiske liste. Dernæst bladre tilbage i sæsonerne og afsnittene (da de jo vises nyeste-først)

Hvis ovenstående blev fikset, ville jeg være mere end tilfreds. Jeg behøver ikke brugerprofiler og fancy stuff. Men at man skal vælge sproget hver gang – det er bare for dumt.


Derudover falder teksterne i ny og næ ud – jeg har skrevet med HBO-folkene om det, og de synes ikke at erkende, at det må være et problem med selve tekstnings-softwaren, men derimod det enkelte afsnit.


Men det tror jeg ikke på, for jeg har oplevet det at random i hver eneste serie, jeg har set på HBO.


 


 


Og derfor spørger jeg – Er HBO Nordic Lukket?


Det virker som om at HBO Nordic ikke har forstået at dialog uden handling bliver til monolog, og utilfredse kunder, og det oplever man også på de sociale medier.


På HBO Nordic facebook side, har de nu slået muligheden fra, at man kan skrive til dem, og deres standardsvar når man spørger dem om noget som helst i trådene på samme side er:


“Jeg sender din forespørgsel videre. Den tekniske afdeling arbejder på at udvide tjenesten”, – men hvem har set udvidelser siden de startede?


Er jeg den eneste der savner et aggressivt HBO Nordic, der tager kampen op med Viaplay, Netflix og de andre spillere på markedet?


HBO Nordic er enestående når det gælder indhold, men uudholdeligt når det gælder platform.


Har de givet op, og malker på den platform de har? – Eller har de tænkt sig at åbne op, og smøge ærmerne op, og komme igang, og vise at butikken er åben, og har nye spændende løsninger på hylden.


 


Hvad mener du?


Er det mig der er noget galt med, eller burde HBO Nordic komme igang med at følge kundernes behov for mere end bare godt indhold, men også en god platform at vise det på?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.