Forside Indhold og distribution Musik

Resterne af Rdio er nu Pandora Premium

-

Ganske som forventet har den amerikanske musiktjeneste Pandora lanceret en on-demand-tjeneste.

Og ganske som forventet er den bygget på den teknologi, Pandora overtog fra Rdio, da sidstnævnte drejede nøglen om.

Hvad der måske er lidt mere uventet er, hvor meget Pandora Premium – som den nye tjeneste hedder – ligner Rdio.

Der er sket nogle ændringer i visningen af, hvad der spilles lige nu, og så er der skruet lidt på søgemekanismen og på playliste-anbefalingerne. Men ellers er det Rdio i nye klæder.

Playliste-ændringerne er dog lidt spændende. Pandora viste tjenesten frem på et pressemøde onsdag, og en af nyhederne var bl.a. muligheden for færdiggørelse af playlister.

Angiveligt havde Pandora-folkene lagt mærke til, at mange Rdio-brugere havde lavet ufuldstændige playlister med blot en håndfuld numre, så nu bruger de den samme teknologi som Pandoras skræddersyede netradio-streaming til at fylde disse playlister ud med flere anbefalinger.

Pandora Premium bliver lanceret officielt i første kvartal af næste år. Først da finder vi ud af, om Pandora som antydet tidligere har planer om at vende tilbage til Europa med den nye tjeneste.

 

Annonce