Forside * Nyheder

Google Glass er tilbage – til professionelle

-

Det anses for at være et af de største flop i teknologihistorien.

Efter at have brugt millioner af dollar på at udvikle en smartbrille, viste Google Glass-brillen frem for verden for fem år siden.

Annonce:

Siden blev den gjort tilgængelig for udviklere og til sidst for offentligheden til en pris, de fleste ikke kunne forsvare at betale. Især fordi brillen ikke ligefrem forskønnede ens udseende, havde en alt for dårlig batterilevetid, var mærkelig at bruge, fordi man skulle kigge op i en prisme hele tiden for at glæde af den – og så ikke mindst fordi alle omkring én troede, at man overvågede dem med det indbyggede kamera.

Det gav hurtigt folk, der insisterede på at bære deres Glass-briller i fuld offentlighed øgenavnet ’Glassholes’.

Men nu er Glass tilbage. I denne omgang har Googles moderselskab, Alphabet truffet en beslutning, der giver Glass nyt liv – de vil markedsføre den til professionelle.

For uanset, hvordan man vender og drejer det, så er den type Augmented Reality (AR), som Glass repræsenterer, højst brugbar i professionelle sammenhænge. Hvad enten, det handler om højt specialiserede produktionsarbejdere eller laboranter, der skal have informationer fortløbende, mens de arbejder med begge hænder, eller mekanikere og håndværkere, der gerne vil kunne slå noget op uden at skulle rense hænderne og gå hen til computeren, så er AR-briller en gave.

Derfor ligner den nye Glass Enterprise edition (der nu kommer i form af en fuld brille) også professionelle sikkerhedsbriller af typen, man bruger på arbejdspladser.

Ifølge et blogindlæg fra lederen af Glass-holdet hos Alphabet har adskillige firmaet såsom Boeing og Volkswagen taget Glass til sig, selv efter brillen blev pillet af markedet for et par år siden.

Den nye strategi for Glass er derfor at markedsføre den direkte til virksomheder gennem et partnernetværk. Det var nok det, Google skulle have gjort fra starten.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.