Forside * Fokus

Ny offentlig hastighedsmåler til bredbånd og mobil

-
Foto: Shutterstock.com

Med den nye hastighedsmåler fra Energistyrelsen kan man nu både måle hastigheden på internetforbindelsen på computeren, og som noget nyt også på mobil og tablet.

Den offentlige hastighedsmåler på Tjekditnet.dk er blevet opdateret, og kan nu også anvendes på computer, mobiltelefoner og tablets.

Når hastighedsmåleren anvendes skal man oplyse adressse og typen af internetforbindelse. På den måde kan Energistyrelsen indsamle statistik der kan bruges til at sammenligne internethastigheder, mellem forskellige udbydere og typen af bredbånd.

Annonce:

 

Hvordan opnås den mest retvisende måling?

Når du måler, skal du være opmærksom på, at alt den aktivitet, der er på din forbindelse, påvirker hastigheden.

Det vil derfor have betydning for resultatet, hvis du måler samtidig med, at der streames tv, som bruger en del af hastigheden.

Hvis målingen foretages via Wi-Fi, vil det også have betydning for resultatet.

 

 

Hvad har jeg brug for – og hvad kan jeg få?

Når du har målt din hastighed, og er du i tvivl om, hvorvidt din forbindelse matcher dit behov, er en tur på Tjekditnet.dk et besøg værd.

Her kan du finde en guide, som kan hjælpe dig med at afklare, hvor hurtig en bredbåndsforbindelse du har brug for.

På hjemmesiden kan du også søge på din adresse og finde en oversigt over de forbindelser og teleselskaber, som er tilgængelige på adressen.

 

Tilgængelighed

Find hastighedsmåleren på Tjekditnet.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.