Forside * Nyheder

LG OLED med Swarovski-krystaller på vej


 


Kom nu. Du ved godt, du gerne have det.


Især for os danskere, der er vant til kedelig minimalisme og overstrømlinet design, er der næppe noget mere tiltrækkende end bling-bling i smykkerne og glimmer på tøjet, ikke sandt?


Så derfor er der formentlig overhovedet ingen tvivl om, at LGs nyeste version at deres OLED HDTV det kommer til at blive en kæmpe sællert i Danmark.


Det er nemlig dekoreret med 460 Swarovski-krystaller og kan give masser af bling-bling-klasse ind i din stue.


Dermed kan dit TV matche med din superflotte, forgyldte iPhone og din diamantbesatte laptop.


For slet ikke at tale om de to smukke delfiner i krystalglas, der skal flankere dit nye TV med snuderne vendt ind mod TV?ets højttalere.


Se, det er god smag.


Swarovski-udgaven af LGs OLED HDTV kommer til salg i Europa senere på året. Prisen kender vi ikke endnu. Men der er naturligvis ikke noget ved det, hvis ikke det bliver dyrere end alle andres fjernsyn, vel?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.