Forside * Nyheder

Plex er landet på PlayStation 3 og 4





 


Nu kan PlayStation 3 og 4-ejere også bruge Plex på deres spilkonsol.


For to måneder siden kom den populære app til styring af indhold på en Plex-server til Xbox One, der i forvejen er markedsført som en mediecentral til stuen.


Det næste logiske skridt er dog naturligvis også at lancere app’en til Xboxens største rival, og det er netop sket. For en gangs skyld får Europa app’en først, så PS4-ejere kan hente Plex nu.


Plex’ strategi er at være på så mange TV-forbundne bokse som overhovedet muligt. Således findes app’en både til Amazon Fire TV, Roku og understøttes af Chromecast.


Der findes ikke nogen officiel app til AppleTV, men den platform findes der til gengæld en række uofficielle workarounds til.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.