Forside * Nyheder

Netflix smækker døren i for offline-indhold


 


Se Netflix uden en aktiv internet-forbindelse? Det kommer aldrig til at ske, fortæller streaming-giganten.


Flere streaming-tjenester gør det allerede, både indenfor film, tv og musik:


Altså giver deres brugere mulighed for at hente indhold til senere kig – eller lyt – offline.


Det kunne være til børnenes tablet på køreturen, et par serier til at fordrive tiden på flyveturen, eller musik til steder med dårlig mobildækning.


Men ikke hos Netflix, og det kommer heller ikke til at ske. Netflix smækker døren i overfor offline-indhold, i et interview med Techstar.


“Det kommer aldrig til at ske”, lyder det fra Cliff Edwards, der er Netflix direktør kommunikation og teknologi.


Han fortæller at de mest anser offline-indhold som et “her og nu fix” for et større problem, der handler om bedre adgang til WiFi og kvaliteten af samme. Men det forventer Netflix vil forbedres, ikke mindst indenfor transport.


Cliff Edwards tror på, at om 5 år vil vi ikke engang tale om mulighederne i offline download mere.


Hos Netflix har de et motto om at “man aldrig skal sige aldrig”, men på dette spørgsmål tør Edwards godt gøre en undtagelse og nøjes med at svare et enkelt “aldrig”.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.