Forside Nyheder

Loewes TV-recorder streamer optagelserne


TV-recordere anno 2012


Loewes seneste innovative teknik binder husets TV sammen i et netværk, hvor optagelserne kan streames rundt imellem TV-apparaterne.


Der er et gammelt ordsprog som siger, at det er bedre at være lille og vågen end stor og doven, og med 1000 medarbejdere og en omsætning en omsætning på godt 2 mia. kroner årligt er Loewe en lilleput i det store verdensbillede.


Men det afholder dem ikke fra at tænke innovativt, og lave smarte løsninger til de daglige behov for TV-kiggeri i hjemmet.


Loewes seneste TV-recordere baner nemlig vejen for en mere fleksibel verden af tv-kigning. De normale funktioner som timer-optagelser og pause af LIVE TV følges nu op af en Follow Me-funktion, hvor det er muligt at lade yndlingsprogrammet følge med rundt til andre rum i boligen.



Stream tv fra rum til rum


Teknikken kalder Loewe DR+-streaming, og her forbindes alle hjemmets Loewe TV med hinanden via husets netværk, og betyder at både liveudsendelser og optagede udsendelser kan streames fra ét Loewe tv til et andet.


Med Follow Me giver Loewe mulighed for at sætte en direkte tv-udsendelse på pause i ét rum og klikke den frem igen (tidsforskudt) på et Loewe i et andet rum – uden at miste noget af udsendelsen.


Så far kan se resten af kokkeprogrammet færdigt i køkkenet, mens madpakkerne smøres, og at rockdokumentaren kan sendes videre fra stuen til teenageværelsets tv.


HDD-recorderen DR+ er en option der indbygges i Loewe TV’et.

Annonce