Forside Nyheder

Samsung ændrer Galaxy S3-design – inviterer til event d. 3. maj


Sådan ser den officielle invitation ud til Samsung Event for Galaxy S3 d. 3. maj


 


Opdateret kl. 11:15 


Den koreanske elektronikgigant gider ikke mere brok med Apple og sikrer, at firmaets kommende Galaxy S3 har sin egen, unikke designidentitet


Samsung gør sig klar til at lancere den nye Galaxy S3-mobil, og det sker på et stort event i maj. Oprindelig havde vi håbet på at se den i forbindelse med, eller lige efter, Mobile World Congress i Barcelona, men nu er den her endelig.


Forsinkelsen skyldes ifølge T3.com, at Samsung har været i fuld gang med at fintune designet på Galaxy S3 for at slippe for endnu flere beskyldninger fra Apple om. Nu skal de ikke kunne beskyldes for at kopiere iPhone.


Samsung har inviteret til Galaxy S3 event d. 3. maj, invitationen ses her ovenfor.


 


 



Denne invitation er tidligere gået nettet rundt. Ingen ved om det var et ægte smugkig på det nye design.


 


Designet blander øjensynlig farverne blå og hvid, men ellers ved vi ikke meget om hvordan Galaxy S3 kommer til at se ud. Men måske den invitation der tidligere “lækkede” på nettet (billedet ovenfor) kan give et hint. Ingen ved dog om den invitation var et ægte smugkig.


Men det forlyder, at Samsung blandt andet har besluttet at fjerne hjemme-knappen fra fronten af mobilen, men vi tænker at det måske også har noget at gøre med Android 4.0, der næsten kan klare sig helt uden fysiske knapper.


Vi har tidligere hørt, at Galaxy S3 vil få en skærm på helt op til 4,8 tommer med 1080p HD-opløsning, og hjertet bliver angiveligt firmaets egen 1,5-gigahertz quadcore-processor.


Ikke flere gætterier. Vi bliver allesammen klogere d. 3. maj, når Samsung slår dørene op til Galaxy S3 event.

Annonce